Stress anses i dag for en folkesygdom.

Det er der ikke noget at sige til med den måde samfundet er på i dag, hvor der er øget krav om effektivisering, forandringsparathed og fleksibilitet. Vi bombaderes konstant med indtryk, der tager vores opmærksomhed i form af notifikationer om indkommende mails, beskeder på diverse sociale medier og offentlige institutioner fx på AULA og e-Boks. Det hele foregår i et tempo, der kan være svært at følge med i. Hermed er vi langt fra det samfund, vi kender fra Matador i 1930’erne, hvor tempoet var helt i bund og der var god tid til dagens opgaver.

Det uheldige ved stress er, at det først opdages, når det er ved at være for sent. Og det kommer altid ubelejligt.

Stress er det der sker med vores krop, når vi belastes over længere tid og det bliver til en overbelastning. Når først vores krop er stresset kan selv små belastninger virke uoverskuelige. Vi kan kalde det for akkumuleret stress, fordi det er noget som bygges op over tid. Stress er altså grundlæggende kropslige reaktioner på de belastninger vi møder. Belastningerne kan være emotionelle, fysiologiske og kognitive.

I sig selv er kortvarig stress ikke farlig, men det er det, når stress akkumuleres og der ikke længere er balance mellem det at bruge og genoplade energi.

Når du er gået ned med stress, handler det derfor helt grundlæggende om at genfinde balancen i at bruge og genoplade energi, og at finde tilbage i mere sunde strategier til at håndtere belastninger på.